Fra Fiskeriinspektøren: Beskrivelse af Storeggen med nærmest søndenfor liggende Fiskebanker efter de i Sommeren 1896 af Norges geografiske Opmaaling foretagne hydrografiske Undersøgelser.
1. Aktivneset benævnes et Terrain, der 40 a 50 Kvartmil i retv. NVtV fra Stadtlandet. Dybden er meget jevn (ca. 100 Fv.); Bunden, der væsentilg bestaa af Sand og Sten, skraaner svagt vestover og noget stærkere nordover.
2. Koralneset benævnes et Falk, der ligger 40 a 50 Kvm i retv. NV fra Stadtlandet. Dets Retning gaar i retv. NOtO i en udstrækning af ca. 16 Kvm., og Dybden varierer fra ca. 170 til 240 Fv, skarp Bund med megen Koral. Terrainet skyes som Fiskeplads.
3. Svatungerne, ogsaa kaldet Slørebunden, benævnes strøget søndenfor Sørmandsneset. Medet på Svatungerne er: Slogen til Kvitnes. Indenfor Svatungerne, ca. 10 Kvm, benævnes Terrainet Gnausen, hvilket Strøg sjelden benyttes som Fiskeplads.
4. Nord for Svatungerne ligger Sørmandsneset, hvor det egentlige Brugsterrain begynder. Det gaar ud i NV-lig Retning og har på Østsiden en kjendelig Bugt og atter et dog mindre udpræget Nes, der gaar i mere nordlig Retning. Bunden er ujevn, delvis bestaaende af Fjeld. Medet paa Sørmandsneset: Hildrehesten til Vestkanten af Haramsøen. Der fiskes i Dyb paa 90 til 250 Favne. Fra Sørmandsneset og nordostover kaldes Terrainet Storeggen. Af denne kaldes Stykket mellem Sørmandsneset og det næste Nes, Fjertoftneset, for
5. Brateggen. Medet herpaa er: Hildrehesten nordenom Manden pa Haramsøen. Bunden er væsentlig Sand og Singels. Der fiskes i Bratningen i Dybder paa 90 til 250 Favne.
6. Nordenfor Brateggen stikker Fjertoftneset ud i nordvestlig Retning. Det søges efter følgende Med: Tinden til Sydkanten af Bergsnakken, saaledes kaldes den søndre Axel af Skulen paa Flemsøen. Bunden bestaar væsentlig af Sand og Sten og paa de større Dybder ogsaa af Ler.
Fra Fjertoftneset stikker ud en dog ikke meget kjendelig Grundryg kaldet Remma. Den har dybere Vand paa begge Sider; Bunden bestaar af Sand og Sten samt Ler paa de større Dyb. Fisket foregaar i Bratningen i Dybder mellem 90 og 300 Favne.
7. Stykket af Eggen fra Fjertoftneset op til Skateneset kaldes Bugten. Dennes sydlige Del nærmest Fjertoftneset benævnes Kalvhaala, hvorpaa haves følgende Med: Tinden til Bergsnakken; den nordlige Del af Bugten kaldes Skatenesvraaen, og herpaa haves følgende Med: Tinden netop søndenom Skulen. Bunden er væsentlig fin Sand. Fisket foregaar i Bratningen fra 90 til 300 Favnes Dyb.
8. Fra Nordenden af Bugten stikker Skateneset ud i NNV-lig Retning. Herpaa haves følgende Med: Tinden til Nordkanten af Skulen.
Det har først en svagere Nesformation i en nordvestlig Retning og et mere udpræget Nes i en Retning mere nordlig. Bunden er væsentlig Sand og Sten. Fisket foregaar i Bratningen fra 100 ned til 300 Favnes Dyb.
9. Skatenesskallen eller Skallen er et grundere Flak end Terrainet omkring; det ligger omtrent 3 Kvartmil i sydvestlig Retning fra Skateneset. Paa det grundest fundne Sted er der 165 Favne. Bunden er væsentlig Sand.
10. Stykket af Eggen fra Skateneset i nordvestlig Retning kaldes Steinmaren. Den strækker sig i en Længde af ca. 8 Kvartmil op mod en Bugt paa Eggen, der benævnes
11. Haala, hvorpaa haves følgende Med: Hildrehesten til Vestkanten av Skulen (Bergsnakken).
Bunden er væsentlig Sand og Sten og paa de større Dybder Ler.
Paa begge de sidstnævnte Stykker af Eggen fiskes der i Dyb paa 100 til 300 Favne.
––
Med Hensyn til Stømmen paa Storeggen bemerkes, at efter de foreløbige Undersøgelser, der har været anstillede, gaar den i nordostlig Retning med en Fart af indtil 2 Mil. Den er stærkest i Bratningen mod Dybet og aftager i Styrke indover Banken.
Den vil imidlertid blive nærmere undersøgt under Fortsættelsen af Oplodningen af Bankerne i 1897.
Denne utgreiinga vart prenta på fyrstesida av Søndmørsposten, måndag 10. mai 1897. Paul R. Sætre, f. 1873, frå Gullikegarden klipte ut skildringa og tok vare på utklippet. Truleg lærte han seg utanåt dei viktigaste méda med tanke på framtida som styremann på eigen fiskebåt.