Ålesund, 26. mars 1851. Vi have nu fået temmelig livlig færdsel i vor lille byes gader. En stor del fiskere have nemlig begyndt at reise hjem, da fiskeriet nu har taget brat af og derfor betragtes som ophørt. Vel fiskes endnu så småt på de alleryderste grunde; men dette er dog så ubetydeligt, at det ikke anses værdt at opholde sig efter, især da torsken nu også er bleven meget slank og maver.
– I det hele taget kan altså dette års torskefiske nu siges at være endt, og når man spørger de hjemreisende om, hvordvidt de ere fornøiede med det gjorte fiske, svare de i almindelighed – selv de der ikke have været af de heldigste, – at man ikke bør klage, når man har fået såpas. Dertil har man hellerikke årsag; thi de sidste 2 a 3 ugers gode veir har lagt et betydelig kvantum til det, som man under februarstormerne hakede i. På ottrings- og sexringsbådene har man i almindelighed fisket en 3 a 4000 stykker pr. båd, og der gives vel ikke så ret få både, som have endnu mere, ja enkelte her i byen have endog nået et antal af 6000 stykker, men dette er nok også det høieste.
– Den, der er ubekjendt med forholdene, vil det måske forekomme besynderligt, at fiskeriet skal kunne være så forskjelligt for både af samme størrelse på samme fiskeplads, at indtil hele 3000 st. skulle differere. Fraregnet, at ikke alle under nogen omstændighed kunne være lige heldige, har dette sin grund dels deri, at fiskeriet ikke begyndtes ganske samtidig af alle, dels i såvel bådenes som fiskeredskabernes forskjellige godhed, og dels deri, at de, som have gjort det rigeste fiske, ere nogen uforfærdede vovehalse der ikke have skyet hverken vind eller veir, som man siger, og derfor mangen gang have sat livet på spil. På småbådenes eller de såkaldte trerøringer har man også fisket ganske godt, nemlig 1500 a 2000 stykker pr. båd. Enkelte have måske lidt mere, ligesom der måske også gives de trerøringer, som ikke have stort mer end 1000; men dette er undtagelser fra det almindelige. – Havde ikke veiret været så uroligt i februar, er det sandsynligt, at man iår havde gjort et mageløst rigt fiske, medens man også nu har gjort det så godt, at man har al grund til at være tilfreds. Måtte nu bare klipfisken blive i nogenlunde pris!
– Denne beretning angår fornemmelig Ålesund, Borgundsund og de nærmeste udøer; men jeg tror dog, at den kan gjælde også for de nordligere øer, da jeg har hørt, at man der skal have fisket ganske lignende.
Postbudet 29.3.1851.