Optøier i Fosnavåg.
Ved 5-tiden igår eftermiddag fik politimesteren i Ålesund iltelegrafisk anmodning om, hvis det var mulig, at sende militær hjælp til stedet, da der var forefaldt svære optøier. I den anledning gik det herliggende vaktskib sydover ved 7-tiden igåraftes. Med skibet fulgte politifuldmægtig Voldsdal og to andre av det herværende politi.
Rikstelefonen til Fosnavåg og de nærmeste stationer har både igår eftermiddag og i dag været så dårlig, at det ikke har været mulig at få nogen utførlig besked om optøierne eller om hvorledes de er kommet istand. Det vi har kunnet bringe på det rene er, at optøierne begyndte onsdag kveld. Flere hundre mand deltok, – der nævnes en 800. På den ene side stod stedets beboere og på den anden fremmede som opholder sig der under fisket. – Det kom til et vældig slagsmål, under hvilket bebodde hus tildels blev stormet. – Efter en tids kamp kom det dog til ro igjen; men da der var bebudet ny kamp til igåraftes, fandt opsynsbetjenten det påkrævet at rekvirere hjælp, idet beboerne i Fosnavåg ellers vilde gjøre ham ansvarlig for den skade som måtte bli forvoldt. Også opsynschefgen her har fåt telegram fra opsynsbetjent Espeseth om at få sendt vaktskibet, da optøierne onsdag hadde været ganske voldsomme, og man fryget for de vilde gjenta sig.
*
Under silde-og torskefisket ligger der mange fremmede i Fosnavåg. Bl.a. skal det være en hel del nordlændinger der på sildearbeide, likesom der skal ligge flere motorbåter fra Nordland på sildefiske. Sandsynligvis har det været uoverensstemmelser tilstede mellem de fremmede og de fastboende; og ved en eller anden foranledning er det så kommet til et alvorligere almindelig opgjør.
*
Senere meddeles, at det igårkveld var helt rolig. Vaktskibet, som gik herfra med politi, er i dag gåt på minefiske. Årsaken til optøierne er, at der opstod slagsmål mellem fastboende og nordlændinger, og det utviklet sig til almindelig deltagelse på begge sider. Der har tidligere hersket almindelig uenighet mellem parterne, og det kom nu til alminedelig utbrudd. Det gik adskillig voldsomt for sig onsdag kveld.
*
En mand fra Herø, som kom hertil med dampskibet søndenfra igårkveld, fortæller, at det længe har været sterk misnøie blandt det fastboende med nordlændingerne, hvorav flere har optrådt råt og brutalt. Således vakte en del nordlændinger sterk harme ved sin opførsel på en basar, som blev holdt til indtægt for læseværelset for fiskere. De forstyrret bl.a. med banning og råt snak. Da de blev bedt om at fjerne sig, blev det bare værre. Han har hørt at nordlændingerne onsdag kveld tilslut blev jaget til sjøs, så det var med nød og neppe de kom sig ombord i sine båter. Komne ombord begyndte de at blåse i krigsluren for at samle flest mulig av sine tropper. De gik senere i stort følge iland for at ta op kampen påny, men da var de fastboende gåt hjem hver til sit, og det blev intet nyt slag av.
Søndmørsposten, fredag 7. mars 1919
Optøierne i Fosnavåg
Vi hadde idag en samtale med en yngre mand, som i de sidste 3 år har været bosat i Fosnavåg, og som blev øienvidne til optøierne der borte. På vort spørsmål om årsaken til det indtrufne, svarte vår meddeler:
– Jeg vet ingen grund til disse optøier. Uten den mindste foranledning kom det onsdagskvelden ved 11-tiden 40-50 nordlandsfiskere, som ligger der med sine motorbåter, hylende og skrålende gjennem gaten. De var svært overlegne og bød de fastboende, eller de fordømte søndmøringer, juling. Det var først ingen som agtet på dette; men så samlet der sig nogen få søndmøringer som gik i møte med denne flokken, som da hadde stanset op ved det såkaldte «Hesten». – Nordlændingerne trak sig da tilbake til en høide ved gården Blankholm. Søndmøringerne stanset også, og nogen av dem ruslet nedover veien igjen. Derimot sprang nogen smågutter opover bakken bort til nordlændingerne, som øiensynlig blev skræmt, idet de tok veien til sjøen, halet sig ombord efter skibstrosserne, som om det gjaldt livet. Smågutterne syntes at ha skræmt karene rigtig alvorlig.
Straks fiskerne var kommet ombord begyndte skarp fløiting fra vistnok de fleste nordlandsfartøier. Man brydde sig imidlertid intet om dette og de fleste i land gik til ro. Ved 12-tiden kom nordlændingerne iland igjen, og var da meget mandsterkere – ialt ca. 300 mand. Nordlændingerne lot nu til at være svært krigslystne. Og de var også bra bevæbnet; bl.a. med kniver, økser, blylodd og køller. Så stormet de gjennem gaterne og svor på, at nu skulde de dræpe eller gjøre ende på disse svarte søndmøringer. Enslige personer, som de traf, blev også mishandlet. Av stedets folk var det forholdsvis få ute; men der samledes dog nogen i små klynger, som de modige nordlændinger ikke vovet at angripe. Lensmanden, som var tilstede i Fosnavåg, skulde sammen med opsynsbetjenten tale spektakkelmakerne til rette; men blev jaget ind igjen.
– Blev der da ikke noget egentlig slagsmål?
– Nei, jeg så ikke noget til det, sa vor meddeler. Det kan nok hende der forekom nogen små sammenstøt, og at nogen nordlændinger har fåt sig en næsestyver. Der blev også knust en del ruter i fiskerbarakken «Hesje». – Ellers blev det omtrent stille igjen ved 1-tiden.
– Er det mange nordlændinger i Fosnavåg?
– Ombord i de fremmede båter har jeg hørt at der skulde være ca. 500 nordlændinger. De, som arbeider iland, holdt sig visnok borte fra optøierne. – Jeg er ikke søndmøring, sa vor hjemmelsmand, men allikevel må jeg indrømme, at disse nordlandsfiskere som opholdt sig i Fosnavåg i de sidste år ofte har optrådt på en brutal og uforskammet måte. Ved forskjellige sammenkomster har de flere ganger yppet til strid. Og iår har de været endnu mer brutale mot stedets folk end tidligere. Søndmøringerne er rolige og man kan altid greie at komme overens med dem. Men hvis de slår sig løs kan også de bli brutale. Denne gang tør jeg påstå, at det er nordlændigerne alene som prøvet på at få uhygge istand, endda så feige som de viste sig at være.
Søndmørsposten, laurdag 8. mars 1919