Meny Lukk

Brev frå Vartdal til Hareid 1897

Vartdal den 21-1-1897

KJÆRE VENINDE

ADR. N. RIISE

HAREID

Lang tid er allerede gået siden jeg modtog dit brev og jeg burde for lænde siden svaret på det, men jeg vilde jerne have julen i baghåndenførst og desuden har tiden været meget optatt. Først vil jeg sige dig mange tak for brevet og de nyheder du der fortalte mig, ti det er meget interesant at høre et og andet der borte fra eder. Så ser jeg videre at du lever vel og liger dig godt hvilket glæder mig at høre.

Jeg lever også vel forsåvidt. Jeg har rigtig nok været upasselig nogle dage: men jeg håber dog at det snart går over her er forresten mange som er sygelige nu, der har kansge sin grund i det omløbende veir, den hastige overgang fra kulde til varme eller omvendt.

Høsten svant hen med utrolig hastighed. Gudstenesterne er som du ved få hersteds, så har vi dog haft en 3-4[,] desforuden er ungdomsmøderne såat sige den eneste avvexling vi har her, med de har nu imidlertid gåt gansge livligt til nu, fremover høsten.

Snart otte dage e rgået siden jeg begyndte at skrive på brevet, men da måtte jeg slutte for jeg havde så ondt i hodet at jeg neppe kunde se linjerne og når jeg skulde stile så gik det aldeles rundt. Nu er jeg imidlertid bra så jeg må fortsætte mit brev. Umgdomsmøderne har været afholdte søn- og lørdagskvelderne, det er især diskusjon de driver på med, et emne var om dans, det var nokså mange som anbefalede dans som legemsøvelse og fornøielse andre syntes at den ahvde så skjebnesvangre følger så det var rettest at ladeden vere. Et andet emne var: hvorfor går du til Guds hus, behandlet på to møder. Så et om, frihed og oplysning, forskjellige udtalelser, man dvælede meget om tjenestepigernes bundne stilling, indlederen bemærkede at de er bundne til kreaturerne omtrent som den er bundne til væggen.

Vi har et håndskrevet blad som heder ”Landterna” , og det er kanske interresanteste af alt, thi her er en del ganske flinke at stile. Afholdsagen har været meget drøftet i baldet der har været skrevet både mod og med, some tror at en bolle med øl skal gjøre godt snart sagt for alle ting, såsom ensomhed, forladthed osv, andr ehar ikke så god tro til øl heler, men hvis det var så godt så ønskede de at elven som rinder ned jennem dalen var sådant øl. Jeg skre også et stykke om det emne. I neste nr var der en som kritiserede mit stykke, og så måtte jeg til at forsvare mit standpunkt, så godt jeg kunde.

Jeg gav mig navnet ”Bergljot” og det har jeg beholdt indtil nu.

Så må jeg fortelle lit om julen. Julaften havde vi et juletræ felles for hele gården. Iver Vartdal var det som satte sig i spidsen for det og så spilte han på orgel og så sang vi lidt. Juledagsmorgen stod vi op kl. 2 ½ og lavede færdige til at gå til Ørsten og høre Ottepreike og kl. 3 gik vi.

Vi var bare 3 ifølge det var Olav ”Ølov” , Rasmus og jeg, og så var det et par kjørere. Veiret var behagelit, måneskin og passelig svalt at gå og alt var stille og høitidsfult. Kl 7 ½ kom vi til vig hvor den oplyste kirke gjorde et meget behageligt indtryk på os efter den lange, men på ingen måde ubehagelige vandring. Kirken var imidlertid proppende fuld, så det var netop vi kom ind. Presten var syg så det var en emmisær som talte der. Tiden mellem otten og dagpreiken benytede vi til at se os omkring dersteds, den var foresten gansge kort. Ti dagpreiken kom der meget folk fra stranden, omtrent som al ungdomen og ældre også, fra bygden, Nor-Vartdal og Aarsetdalen, de fleste roede et stykke på vei.

En teologisk kandidat predikede, en meget flink mand. Straks efter Gudstjenedsten slutning, begyndte jeg og et par andre på hjemveien, medens de som sist kom gav sig bedre tid, endel af dem gik på bedehuset hvor der var ”klausianermøde”.

Kl 5 kom vi hjem, jeg ble lidt stiv i beina om kvelden, men det var ikke så vondt heller.

I Ørstavik traf jeg Olai Eiken, han som var på Riise i sommer. Han levede vel og var sig selv lig.

Anden juledag var jeg hjemme, om kvelden begyndte vi på juledrikingen og det var nokså morsomt. Jeg fik melk, jeg som ikke drakk øl må vita. Trediedag drak vi også jul. Fjerdedagskvelden havde vi julete i Aarsetdalens skolehus. Lørdag før nytår havde vi ungdomsfest i Nøre Vartdals skolehus. Jeg syntes det var nokså hyggeligt, der var en hel del talere og lidt sang imellem, de står nu forresten meget tilbage med sangen hersteds på grund af mangel på ledere.

Det herligste var vel kanske den musik vi var så heldige at få hid, det var nemlig et hornmusikorps fra Volden vi havde der, Paul Mork hans bror og tre andre. Der blev også opvartet med og melk. Nytårsaften reiste jeg til Ulfset, hvilket du muligens har hørt.

Nogle dage før jul kom Lars Brauten og Hans K Vartdal hjem fra Amerika. Ole H Vartdal som har reist til sjøs kom først hjem til nyårshelgen. Det er nogle nokså gemytlige karer, især amerikanerne. De øvrige mandspersoner reiser i fisket nu snart og da får vel disse nyss hjemkomne være vor underholdning, samme som ”glade Ole” var eders ifjor vinter, ha ha!

Du må skrive tilbage og fortelle alt nyt.

Tilslutt hilses du på det kjærligste fra din veninde

Ulfset

Hvis du fotograferede dig da du var i byen så ønsker jeg at få dit portræt. Lev vel! God nat!

Brevskrivaren må nesten vere ei kvinne frå Ulset, ei som har vore i teneste i ein av gardane i Sørevartdal. Dina, f. 1872 og Gina f. 1874, ikkje systrer, peikar seg ut. Dei var begge nærslekta med folk i Sørevartdal. Eg hallar til at det er Gina, ettersom Rasmus er ein av dei to karane ho fylgjer til ottepreike i Ørsta. Rasmus i Larsgarden var syskenbarnet hennar. Olav/Ølov er ganske sikkert lærar Olav H Vartdal (1873-1945) frå Hansgarden. Utvandrarane Lars Brauten, f. 1868, og Hans K Vartdal, f. 1866, var begge frå Sørevartdal, den eine frå Brautaplassen og den andre frå Martigarden (Peg.) I det nye landet skreiv dei seg for Louis og Hans Dahl. Gina utvandra sjølv til USA, der ho gifte seg med utvandrar, enkjemann Nels Buseth frå Buset. Kaptein Ole H Vartdal (1871-1930) busette seg i Oslo. Voldingen Paul Mork (1862-1950) var ein mann med «allsidige evner» (Voldasoga 1), broren Peder Mørk busette seg i Bergen. Olai Eiken kan vere feilnemnd for ishavsskipperen Ole Eiken, han budde seinare i Brandal.