Meny Lukk

XXXXVIII. Nogle Optegnelser vedkommende Havfisket paa Søndmøre.

(Meddelte af Kommisionens Medlem H.W. Daae).

Hausten 1884 sette stortinget ned ein kommisjon for å granske «Væreierforholdene». Dette 48. bilaget er eitt av 55 som danna underlag for odelstingsproposisjon nr 23, fremja av Indredepartementet i februar 1891.

Søndmørsbaadene

Den søndmørske Storbaad, Søndmørsottringen, hvis Bygningsmaade visselig er meget gammel, er i de senere Aar undergaaet en stor Forandring baade med Hensyn til Konstruktion og Rigning samt Seilføring. En nærmere Beskrivelse af den nye Baadform eller «Møringen», der nu almindelig bruges, findes i følgende Skrivelse fra Sivert H. Halkjeldsvik af 29de December 1885:

«For 21 Aar siden var der ingen, som tænkte, at Søndmørsbaadene skulde undergaa en saa stor Forandring, som er skeet. Søndmøringerne havde stor Tiltro til sine Fiskerbaade, paa hvilke de havde vove saa mangen alvorlig Dyst paa den 3 til 5 Mil lange Søvei ud til Fiskepladsene paa Søndmørshavet, og det i den haarde Vinter, naar Torskefiskeriet foregaar, Dog havde den gamle og sødygtige Baad ogsaa sine Mangler; men at forandre noget, det turde ingen vove. Manglerne var hovedsagelig disse:

For det første, at i Storm, naar Baaden ikke kunde bære det heile Seil, saa taber den i Evne til at krydse op mod Vinden, og jo mer man er nødt til at mindske Seil, desto mindre kan man krydse sig op i Vinden. Har man sat Seilet saa langt ned, at man har det midt i Masten, som det siges (Raaen midt paa Masten), saa gaar ikke Baaden mere end Halvbordvind. Bliver Seilet endnu mindre, saa er man ofte nødt til at tage Havn der, hvor man ikke har tænkt sig.

Den anden Feil er, at det under Krydsing, naar det blæser en frisk Kuling, ikke er raadeligt at stagvende med den, men da maa Seilet først tages ned, og saa roes Baaden over med Aarerne. Derefter løses Seilraaen fra Masten, og Seilet vendes, hvorefter Raaen atter bindes til Masten, derpaa opheises Seilet, der efter Forkanten strækkes til Forstavnen, og saa fortsættes Seiladsen, til man er nødt til at vende igjen, og da foretage den samme Manøvre igjen, hvilke tager megen Tid. Og da Baaden i denne Tid ligger uden Seil, saa driver den med Vinden ogsaa.

Den tredie Feil er, at de gamle Søndmørsbaade er for det meste bare Bund uden nogen tilsvarende Opbygning, især paa Midten af Baaden. Den er af den Grund udsat for, at Søen gaar ind paa begge Sider, og den er lidet at stole paa, naar man skall ligge paa tvers for Sø og Vind, som det nu bruges under Snørefisket.

Disse og andre Feil er nu rettet paa ved de nye Søndmørsbaade, som nu har faaet Navnet «Møringer» istedetfor de gamle «Søndmørsbaadene.»

For 18 Aar siden, da var Sorenskriver Tambs Opsynsmand og Fiskedommer under Vaarsildfisket her paa Søndmøre. Han var en Mand, som havde færdedes meget paa Søen, og han havde megen Indsigt i Seilads, og at faa Bønderne til at rette paa forskjellige Misligheder var alle Tider hans Interesse. Han fik under Sildefisket leiet sig ein Søndmørstrerøring og fik rigget den med to Master og med Spritseil. Paa denne Baad seilede han udmærket godt, og det vakte stor Opsigt blandt Fiskealmuen.

Aaret efter fik Bernt Osnes i Ulsten sin Fiskerbaad rigget med 2 Master og Spritseil aldeles efter den Tambske Methode. Men det saa ud til, at Spritseil paa den gamle Søndmørske Baadform var upraktisk.

Jeg havde dengang en næsten ny og meget vel udrustet Søndmørsbaad, som var udmærket god, og jeg vilde vove mig i Selskab med hvad Søndmørsbaad det end skulde være, naar det gjaldt en rigtig Kuling. Med den havde jeg gjort en Forandring, idet jeg kunde vende Seilet uden at tage det helt ned og løse det fra Masten. Man kunde derved indsparen den halve Tid, der ellers medgik under Vendingen. Jeg gjorde saaledes en Forandring til det bedre uden at give Slip paa mit Søndmørsseil i sin gamle Form.

Men nu var der som forannævnt gjort Forsøg med en anden Rigningsmaade, og da faldt min Tanke paa, at den lange Søndmørsbaad var i Særdeleshed skikket til at kunne rigges med 2 Master og dertil passende Seil. Man vilde derved faa en lavere Rig og en mere fordelt Seilmagt over hele Baaden. Hvad de forannnævnte Forsøg efter den Tambske Methode angik, saa det ud til, at den ikke fik nogen Tiltro af Fiskerne. De holdt den for at være upraktisk, ja endog farlig under Seiladsen og Fiskeribedriften paa Havet.

I 1868 optog jeg den toriggede Søndmørsbaads Methode. Jeg lagde tilside mit næsten nye Søndmørsseil og riggede min Baad med 2 Master og med Gaffelseil. Denne brugte jeg under Torskefiskeriet det ovennævnte Aar. Jeg kom da til Vished om, at denne Forandring af Riggen paa de gamle Skrogformer var upraktisk og ikke vilde have nogen Fremtid for sig; men at der endnu var en nødvendig Forandrig at gjøre, og den maatte Baadskroget undergaa. Jeg var kommen nogenlunde i Skikkerhed om, hvad Forandring der maatte gjøres.

Jeg fik bestilt en Baad af en af Søndmøres bedste Baadbyggere, nemlig Sjur Jakobsen Birkedal. Men da den betingede Baad skulde have saa megen Afvigelse fra den gamle Baadform, og han skulde bygge efter mine Forskrifter, saa fik jeg selv bære Ansvaret for, hvorledes den end blev. Baaden blev bygget, og den Rig og Seil, som jeg før havde brugt paa min forrige Baad, blev nu sat paa den nye. Den gamle Baad fik sin forrige Rig tilbage.

Nu var altsaa en ny Søndmørsbaad konstrueret saavel Skrog som Rig, og den fik Navnet «Møringen». Vi skulde nu ud for at prøve, hvad den duede til, og det viste sig under Sildefisket 1869, især i to Stormdage, at den var de gamle Søndmørsbaade saa overlegn, at fra den Tid af var der kun en Tanke om den, og den var at «Møringen» var en praktisk Fiskerbaad og en udmærket Seiler. Det viste sig i de ovennævnte Stormdage, at den uden Vanskelighed kunde klare det, som var de andre Søndmørsbaade umuligt. Siden har denne Skrogform været benyttet saavel til store som til Smaabaade lige ned til Søndmørsfæringen.

Seilmager Hans Henriksen i Aalesund har konstrueret en ny Sort Seil, de saakaldte Latinseil. Det er Raaseil istedetfor Gaffelseil. Latinseilene har samme Form som Gaffelseilene og er meget letvinte samt har den Fordel, at de i en Hast kan løses fra Masten, hvilket er en stor Fordel med en Fiskerbaad. Nu for Tiden bruges begge Slags Seil. Den ene liker bedst Gaffelseilene, og den anden liker Latinseilene bedst.

At denne nye Søndmørsbaad har en god Fremtid for sig, synes at fremgaa deraf, at efter hvert som Folket bliver bekjendt med den, saa bliver foretrukken. Den er nu tildels benyttet over hele Søndmøre. Ja, for Ulfsten og Borgunds Præstegjeld tilligemed Vigeren er det næsten de eneste Fiskerbaade som er i Brug. De er vistnok begyndt at blive bekjendte ogsaa paa Romsdalsøerne; thi jeg var paa en Reise nordover i Sommer, og da saa jeg 2 Stykker i Bjørnsund.

Jeg tror, at den ogsaa for Nordmøres Vedkommende maatte anbefales og især der, hvor det er længere Veistykker imellem Fiskevær og Fiskebanke. Det er en Selvfølge, at der existerer baade store og smaa Baade af samme Konstruktion, kun med den Forskjel, at paa mindre Baade benytte kun en Mast.

De største Fiskerbaade, som benyttes her paa Søndmøre, har en Længde fra Stavn ti Stavn af 13,44 m. og kan laste cirka 7 1/2 Ton, og koster med Skrog, Rig, Seil, Framtaug, Dræg og alt tilhørende Inventarium, kort sagt som den skal bruges under Fiskeriet, cirka Kr. 800,00.

Disse nye Søndmørsbaade er meget sødygtige, letvinte, velseilende, mere livsikre end de gamle Baade og i detheletaget udmærket praktiske Fiskerbaade.

Jeg har drevet Søndmørsfisket i 35 Aar, og i denne Tid har jeg efter Erfaring bragt i Anvendelse forskjellige andre Ting foruden foranstaaende Baadform, som er kommen Søndmørsfiskerne tilg0de, og som jeg anser for unødvendigt at skrive om.»

En saadan Baad er bemandet med 7-8 Mand. Foruden Møringen, der er den største Baadform, bruges saakaldte Sexringer med 6 à 7 Mands Besætning og Trerøringer med 4 à 5 Mands Besætning. Samtlige Baade, der benyttes paa Havet og til længere Reiser, ere nu forsynede med Skandæk eller opbyggede og omtrent af samme Bygningsmaade som Møringen. Man opnaar herved, at Baaden laster bedre, og at den værger sig bedre mod Søen. Da Baaden ved denne Bygningsmaade imidlertid bliver høiere og mere rank, behøves større Ballast end paa den gamle fladbundede Baad. Den nye Baadform med sine mange og store Fordele er paa Grund heraf udsat for at synke, naar den slaaes fuld af en Sø, medens den gamle Baad i dette Tilfælde temmelig snart gik rundt og tømte sig og blev saaledes en bedre Redningsbaad end den nye Baadform. Den gamle Baadform med Raaseil er nu en Sjeldenhed for store Baade, naar undtages i Herø og Sandø Prestegjæld, medens den endnu er brugelig for de mindre Baade, saasom Trerøring og Færing over heles Søndmøre. Overgangen fra denne Baadform er imidlertid paabegyndt og temmeleig almindelig i enkelte Strøg af Søndmøre. Paa mindre Baade bruges én Mast og Latinseil, Gaffelseil yderst sjelden. De midre Møringer (Sexring) bruges tildels med én Mast og Latinseil i Herø, og Sandø og paa de nordre Øer i Harham.

Vinterfisket paa Søndmøre drives med Garn, Liner og Snøre. Paa nordre Søndmøre er Garnbruget betydelig aftaget i de senere Aar og gaaet over til Brugen af Liner og Snøre. I søndre Søndmøre er fremdeles Garnbruget næsten uden Undtagelse bibeholdt.

Udrustning

Udrustning med Garn eller Liner under Havfisket er forholdsvis efter Baadens Størrelse. Naar Møringen benyttes til Garnfiske, behøves til Baadens Udrustning fra 140 til 200 Garn: Tallet opgives forskjellig fra de forskjellige Øer, men varierer mellem disse to Talstørrelser. Garnet er 20 Favne langt og med en Dybde fra 24 til 40 Masker; der bruges saakaldte 6 Omfar paa en Alen, eller naar man strækker Maskerne efter tvende Hjørner, da 3 Masker paa en Alen. Et Garn med 30 Masker i Dybden koster ca. Kr. 12,00. Paa Havet medtages pr. Dag fra 24 til 40 Garn. Naar Møringen benyttes til Linefiske, behøves til Baadens Udrustning 6400 Favne Liner; hver Line er beregnet 100 Favne og med 100 Angler; en saadan Udrustning med Liner koster ca. Kr. 200,00, heri ikke indbefattet Iler. Der medtages paa Havet daglig fra 2 til 4000 Favne Liner.

Naar Baaden bruges til Snørefiske, koster Udrustningen ca. Kr. 80,00.

Torskefisket foregaar i Tiden mellem 8de Februar og 24de Marts. I den sidste Uge af Januar og første af Februar fiskes ogsaa, ifald Fisken er kommet under Land, paa den Maade, at Folket ude paa Øerne slaa sig sammen paa enkelte Baade, og paa samme Maade kan fisket fortsættes efter 25de Marts, naar Rorskarlene ikke er tingede at vedblive til Fiskets endelige Slutning. Naar undtages enkelte Aar, har dette Fiske en mindre Betydning.

Vinterfisket drives næsten uden Undtagelse af Gaardbrugere og Pladsmænd fra Øerne i Harham og Borgund paa nordre Søndmøre eller nordenfor Bredsundet og fra Ulfsten, Herø og Sandø i søndre Søndmøre, eller søndenfor Bredsundet, eller med andre Ord paa den hele Kyststrækning. Ligesaa deltager i Vinterfisket Gaardbrugere og Pladsmæmd fra samtlige Fjorddistrikter i betydeligt Antal. AF saakaldte Inderster findes her et ringe Antal paa Søndmøre, og deltage ogsaa disse i Fisket, naar de ikke ernære sig udelukkende som Haandværkere.

Endvidere deltager i Vinterfisket paa Søndmøre et ikke ringe Antal Baade hjemmehørende i Romsdal, Nordfjord og Søndfjord. De romsdalske Baade søge fornemmelig til Ulla i Harham, medens Baadene frå Nord- og Søndfjord søge til Forsnavaag, Flaavær og Kvalsvik i Herø. Fiskerne fra nordre Søndmøre søge udelukkende til Øerne nordenfor Bredsundet; ligesaa søge et ikke ringe Antal Baade fra Vartdal, Annex til Ulfsten, samt Ørsten og Volden tilhørende søndre Søndmøre til Hvalkvædet, Furkenholm og Alnæs paa Godøe nordenfor Bredsundet.

Rorskarlestevnet i Aalesund

Handelsmænd udruste sjelden Baad selv, men kan være Eier af eller Medeier i en Baad; at han kan have et Par Rorskarle for sin Regning paa en Baad er almindeligere. Dagene fra 2den til 5te Februar fremmøder i Aalesund flere hundre Rorskarle for at blive hyrede til Mandskab paa Baadene; de omfatter Alderen fra 18 Aar og opover til 40, hvoriblandt en hel Del gifte Mænd, hvis økonomiske Stilling ikke tillader Anskaffelse af Niste, Redskaber og Skindklæder. Samtidig indfinder sig Baadeierne fra Øerne og Bygderne nærmest omkring Aalesund for at leie Rorskarle til sine Baade. Under dette Stevne tinges og akkorderes, og blive de stærkeste og søvante i Regelen valgte. Gutten paa 18 Aar bliver ogsaa antagen, nar han er af stærk Legemsbygning og lader sig nøie med en mindre Løn. Det er næsten udelukkende Baadenes Besætning med Rorskarle, der kompletteres disse Dage, da Lottekarlene i Regelen tidligere have tinget sig Baadrum. Besætning paa Skøiterne bliver vistnok ogsaa disse Dage fukdtallig, men er i Regelen Mængden af Skøitefiskerne ogsaa tidligere hyrede. Rorskarlene er hjemmehørende i Fjorddistrikterne i østre og søndre Søndmøre samt Romsdal, Nordfjord og Søndfjord, enkeltvis endog fra Evindvik og Lindaas.

Rorskarle og Lottekarle

Baadens Besætning bestaar af Styrmanden, der i Regelen ogsaa er Badenes Eier, og Resten Rorskarle eller Rorskarle og Lottekarle om hinanden. Enkelte Baade – og ikke mindst i de senere Aar ere bemandede udelukkende med Lottekarle. Rorskarlene ere tingede for en bestemt Løn for Fisketiden og enten paa Baadeierens eller egen Kost, og have disse ingen Andel i Fangsten. Rorskarle, der er tingede af Gaardbrugerne ude paa Øerne og paa Baadeierens Kost, maa paa Landliggedage deltage i forefaldende Gaardsarbeide.

Lottekarle drive i Modsætning til Rorskarle Fisket for egen Regning og Risiko og holde sig selv med Kost og Skindklæder med Andel i Fangsten. Der findes hel og halv Lottemand; halv Lottemand faar saaledes halv Lot i Fangsten og Resten Penge. I Regelen oprettes ingen skriftlig Kontrakt hverken for Rorskarle eller Lottekarle. Da Fisket i de senere Aar har været meget ujevnt og tildels misligt, er der nu en overveiende Mængde Lottekarle, hvorved Risikoen bliver mindre for Baadens Eier. At Lottemændenes Antal er tiltaget, kan ogsaa have sin Grund i den store Tilstrømning af Rorskarle, der har bevirket, at Rorslønnen er lavere end tidligere. Lottekarlene kommer i Regelen fra de i økonomisk Henseende bedre stillede Distrikter, medens Rorskarlene komme fra de mindre bemidlede Bygdelag. Nar Baaden er hjemmehørende ude paa Øerne, er Styrmanden i Regelen ogsaa Baadens Eier. Er Baaden hjemmehørende inde i Fjorddistrikterne, er der oftest flere Eiere af Baaden, og leies da almindelig en Styrmand ude paa Øerne, der er fortrolig med Seilleden og Fiskemedene. En leiet Styrmand bliver betalt paa forskjellig Maade; dels har han hel Lot uden Fradrag til Baadslotten, dels Kr. 4,00 af hver Lot i Tillæg til hel Lot, dels et vist Tal Fisk af hvert Hundrede. Ottring og Sexringsbaad har hel Baadslot, Trerøringsbaad 3/4 à 1/2 Lot. Styrmanden har paa Line og Snørebaade 1 1/2 Lot. Paa Garnbaade bruges ogsaa et saakaldet Styrmandsgarn som Tillæg til Styrmandslotten.

Den gjennemsnitlige Pris for Rorskarle har de sidste 5 Aar været fra Kr. 50,00 til Kr. 60,00 paa Baadeierens Kost. Naar Rorskarlen holder sig selv Kosten, fra Kr. 70,00 til Kr. 100,00, de laveste Lønninger i søndre Søndmøre. For Leie af Skindklæder i Fisketiden til en Rorskarl beregnes Kr. 4,00. Naar en Tjenestedreng har tinget sig frit Fiske, som det hedder, ror paa Husbondens Baad og spiser ved Husbondens Bord, beregnes Kostholdet i denne Tid almindelig til Kr. 20,00. Bliver der et ualmindelig stort og følgelig tungt Fiske, fordres der et Tillæg til Rorslønnen, hvilket undertiden indrømmes. En Rorskarls Niste bestaar af:

27 Kilogram Mel til Fladbrød og Lefser med Bagerløn Kr. 6,20

12 Kilogram Mel til Kager med Sirup og Bagerløn… Kr. 6,16

4 1/2 Kg. Smør og 1 Kg. Ost Kr. 7,60

6 Kg. Spegekjød og 1 Kg. Flesk Kr. 4,40

Andel i Kagemel paa Laget Kr. 2,40

9 Kilogram Poteter Kr. 0,50

Fisk og Lever foruden Torskehoveder, for cirka Kr. 2,00

Melk og Syre for Kr. 0,67

1 Anker Øl (af 18 kilogram Byg & Humle og Brygning) Kr. 4,00

Kaffe for Kr. 0,50

Tilsammen Kr 34,43

Hertil kommer, hvor Husleien kun er 4 Kroner,

for Kok, Ved og Sengehalm, cirka Kr 2,00

og Husleien Kr 4,00

Tilsammen Kr 40,43

Hvor Husleien betales med 6 Kr., faaes derimod Renhold, Kogning og Ved frit.

Slitagen paa Søstøvler og Skindhyre kan, efter hvad der betales, naar disse leies, beregnes til almindelig 7 Kroner.

Nisten er vistnok oftest tarveligere end her opgivet, men kan i Gjennemsnit beregnes til Kr. 30,00.

Logiet

I en almindelig søndmørsk Bondestue, som den bruges nordenfor Bredsundet, med en Gulvflade af 64 [kvadrat]-Alen og 3 1/2 til 3 3/4 Alens Høide logerer i Regelen i Fisketiden 2 Storbaadlag, altsaa 12 à 16 Mand; Værelset benyttes da til Soverum og Opbevaringssted for Nistekisterne. Søndenfor Bredsundet eller i søndre Søndmøre er Stuen adskillig mindre, hvorfor der bor blot et Storbaadlag i Stuen. For et saadant Rum betales i Leie i Fisketiden, naar Baadlaget selv medbringer Kok og Brædeved, Kr. 4,00; naar Baadlaget erholde Opvartning og Brændeved; Kr. 6,00.

I søndre Søndmøre kan leien gaa ned til Kr. 2,00 à 3,00, naar der medbriges Brændeved og betales for Opvartning Kr. 0,50 for hver Person. Fiskerne erholde Salteplads i Husværtens Nøst for den samme Betaling. De medbragte Kokke er i Regelen ældre Piger, der for at opvarte et Par Baadlag kan aflønnes med Kr. 15,00 til 20,00. Paa Ulla og Hustruhavn i nordre Søndmøre og Forsnavaag i søndre Søndmøre er der opført et ikke ringe Antal saakaldte Fiskestuer (Rorboder) af Folk inde fra Fjorddistrikterne; disse Rorboder kan ogsaa udleies til Fremmede.

Sødage og Fangst

Omtrent Halvdelen af Fisketiden er formedelst Storm eller svær Sø Landliggedage. 20 Dage er vel almindeligst, og opnaaes 25 Sødage, anser Rorskarlene det for at være et tungt Fiske og fordre Tillæg til Lønnen. Et Gjennemsnit af Fiskemængden pr. Lot er saare forskjellig, fra 300 til 5 à 600; naar der opnaaes ca. 400, ansees dog ikke Fisket som aldeles mislykket, idet man beregner, at Kost, Husleie og Udstyre da skal være betalt, naar ikke Priserne bliver altfor lave. Enkelte Aar kan jo opvise 6 à 800 Fisk pr. Lot, men dette er sjeldent.

Afstander fra Fiskepladsene

Afstanden fra Fiskepladsene kan fra Aalesund, hvorfra ror henved 100 Baade, for det meste større Trerøinger med 4 à 5 Mands Besætning og næsten udelukkende Linebaade, regnes til omkring 2 Mile først i Fisket og senere indtil 4 Mile; fra Godø, Gidskø, Valderø og Vigra fra 1 1/2 til 3 1/2 Mil; fra Lepsø til og med Herø kan Afstanden variere fra 1 Mil til 2 1/2 Mil. Fra Ulfsten regnes Afstanden fra 1 1/2 til 4 Mile og fra Herø og Sandø fra 1/2 til 2 à 2 1/2 Mil.

Fiskens Tilberedning og Afhændelse

I det store Hele tilvirkes Fisken til Klipfisk paa Søndmøre af Fiskerne selv. Herfra undtages de Baade, der ror ud fra Aalesund, idet disse i Regelen sælger Fisken rund eller op af Saltet. Paa Ulla i Harham ligger en del Baade fra Romsdal, der ogsaa sælger sin Fisk enten rund eller op af Saltet til Handelsmanden eller Forbrugsforeningen paa Skuløen eller til Kjøbefartøier. Kjøbefartøiernes Antal er imidlertid ringe paa Søndmøre paa Grund af de spredte Fiskepladse, Baadene fra Sønd- og Nordfjord, der ligger i Forsnavaag og Flaavær i søndre Søndmøre, sælger ligesaa Fisken rund eller op af Saltet til Landhandlerne i søndre Søndmøre, der har opført Salteboder paa disse Steder. Fiskere inde fra Fjorddistrikterne bruger enten at lade Fisken tørre ude paa Fiskepladsene til Klipfisk eller ogsaa at sælge den hele Fangst op af Saltet ved Fiskets Slutning. Leveren leveres nu udelukkende paa Tranbrænderierne, hvoraf der findes større og mindre Anlæg omkring Aalesund og rundt paa Øerne i nordre og søndre Søndmøre. Rognen leveres almindelig til den Handelsmand, der forsyner Baadlaget med Salt. Tran til Husbrug brændes nu nesten udelukkende af Hjemmefisket, da Behovet af denne Vare nu er ringe, siden Tran ikke længere benyttes til Belysning. Fisken sløies i Regelen om Aftenen efter Baadenes Hjemkomst, og udføres dette Arbeide for en Del af Kvinderne, da Baadmandskabet behøver Tiden til at spise og hvile.

Fiskernes Vilkaar

Baadene kommer oftest ikke hjem før Kl. 8 à 10 om Aftenen og skal afsted Kl. 3 à 4 om Morgenen. Hvor Udroren er kort og først i Fisket kan Baadene være tilbage Kl. 3 à 4 om Eftermiddagen.

Agnet

Agnet til Linebaadene bestaar af Smaasild (Brisling), der stænges inde i de indelukkede Smaafjorde og Bugter fra Omegnen af Aalesund og indover Fjordene til 3 à 4 Mile fra Aalesund; Agnet føres dels paa Baad og dels paa Lokaldampskibe til Byen flere Gange i Ugen. Et Laas af denne Vare kan saaledes stænges ved Juletider og blive staaende udover hele Fisketiden. En Tønde af denne simple Vare kan i Fisketiden betales fra Kr. 20,00 til Kr. 30,00. Ifald Agnet modtages netop som Uveir bryder løs og nogle Landliggedage forestaar, er Varen ubrugelig.

Leverance

Klipfisken leveres i Regelen henimod Slutningen af Mai Maaned, hvis Veieret har været nogenlunde gunstigt.

Leverancen til Handelsmændene

Skriftlige Kontrakter om Leverance af Fisk er ikke kjendt paa Søndmøre uden muligens i enkelte Tilfælde for den gjældbundne Fisker.

Med Tranbænderierne oprettes Kontrakter om Leverance af Lever til høieste Pris. Handelsforeningens Prisbestemmelse danner Grundlaget ogsaa for Leverprisen. Fiskerbonden pleier at levere sin Klipfiske til sin faste Handelsmand, ifald han har en saadan, mod den høieste Pris i Aalesund; formener Bonden, at han kan erholde høiere Pris hos en anden Handelsmand, sælger han til denne uden derfor at forlade sin gamle Handelsmand. Leveres Fisken til den faste Handelsmand, modtager han strax en Sum Kontant, medens Resten henstaar til Likvidation i Varer, han benytter sin faste Handelsmand som sin Bankier, hvorhen han vender sig efter mindre Beløb, naar det paakræves.

Fiskeprisen

Den af Handelsforeningen i Aalesund bestemte Pris paa Fiskeprodukterne ansees nærmest som en Rettesnor til Grundlag for Priserne, men fastholdes neppe i det store Hele.

Den stærke Konkurrence afføder Overpriser og Ducører; dette Forhold har saameget stærkere Væxt, som det meget almindelig er de mindre Handlende, der samler Fiskepartiet og senere sælger dette mod en liten Avance til Exportørerne. Smaahandlerne driver dette Spil for at komme i Handelsforbindelse med Bonden og venter Salg af sine Varer at optjene, hvad der medgaar til Ducører og Overpriser. Fiskepriserne skrues paa denne Maade ofte op til en Høide, der neppe kan skaffe den Handlende Fortjeneste i Forhold til Risiko og Arbeide. Fiskerbondens Interesse opfordrer han af nysnævnte Grunde til at drive Forretninger paa denne Maade, hvorfor de største Exportører langtfra staar i den direkte Forbindelse med Bonden som Smaahandlerne. Smaahandlerenes Stilling og Bedrift medfører ogsaa, at Fiskeren finder sig bedre tilrette inden denne Mands Døre end hos Grossereren. Den gjældbundne Fisker leverer i Regelen sit Produkt til Kreditor og erholder samme Pris som den frie Mand, men maa undvære Overpriser og Ducører. Det er ikke sjelden, at den gjældbundne Fisker kan blive udløst af sine Forpligtelser af en anden Handelsmand, og gaar i saa Tilfælle over i dennes Kundekreds, Man hører ikke paa Søndmøre nogen Klage over, at den gjældbundne Fisker erholde daarligere Varer hos Handelsmanden end den frie Mand; at den Gjældbundne maa betale Varerne lidt høiere end den frie Mand er vel ikke ualmindeligt, især hvis han skylder et større Beløb.

Det fortjener at bemærkes, at der i Ulfstens Hovedsogn samt i Gursken i Sandø i længere Tid har existeret Spareforeninger, der modtager Klipfisken fra Foreningens Medlemmer og sælger den til en Exportør uden anden Mellemmand. Ved denne Forretning har disse maattet at fixere fordelagtige Priser, der har maattet befølges af de omboende Landhandlere.

Forpligtelser

Saavidt vides findes her paa Søndmøre ingen Forpligtelse for Pladsmænde eller Inderster tilat ro paa Jorddrottens Baade eller levere sine Fiskeprodukter til ham. – Naar undtages på Handelsstedet Kongsholm [=Haugsholmen] i Sandø, søndre Søndmøre, er der ikke tilstaaet Fiskere eller Andre nogen Hjælp af Fisketiendefondet til Opførelse af Fiskestuer eller Logishuse.

Sommerfisket

Foruden Vinterfisket drives der fornemmelig paa Øerne i Harham, Borgund, Ulfsten, Herø og Sandø den saakaldte «Udror» i Sommertiden, fornemmelig Juni og Juli Maaned. Større og mindre Baade deltager i dette Fiske, der udelukkende drives med Liner. Opsidderne ude paa Øerne slaar sig under dette Fiske sammen paa Baadene og deler Fangsten lige sig imellem; det er under dette Fiske ikke saa nøie med Baadslotten, da snart den Ene og snart den Andens Baad benyttes. Fisket omfatter i Sommertiden hovedsagelig Lange, Brosme og Kveite. Kveiten sælges altid i Aalesund eller til nærmeste Handelsmand, medens den øvrige Fangst delvis virkes af Fiskerne selv. Baadene nærmest om Aalesund sælger Fisken rund til Handelsmanden. Fisket drives lige til 5 à 6 Mile fra Land. Da dette Fiske for Gaardbrugernes Vedkommende alene kan drives i ledige Tider, kan det ikke have den store Betydning som Vinterfisket. Fiskerne i Aalesund driver derimod dette Fiske paa mindre Baade den hele Sommer, og har for disse stor Betydning. Den aalesundske Fiskerbefolkning bestaar nemlig for en stor Del af udarmede Pladsmænd og Gaardbrugere fra Fjorddistrikterne og Romsdal samt en hel Del yngre Mænd, der har stiftet Familie, uden fast Bosted. Denne Befolknings eneste Næringsvei er saaledes foruden forefaldende Dagarbeide, Fiskeriet. Den største Del av disse Fiskere er naturligvis gjældbundne og leverer Fisken rund til sin Kreditor. Der findes dog blandt disse Fiskere ogsaa adskillige velstaaende Folk, der har forstaaet at indrette sin Levemaade efter Indtægterne.

Skøitefisket

Skøitefisket har i de sidste 20 Aar havt stor Fremgang paa Søndmøre. Søndmøringen lærte Linefisket drevet med Skøiter af Svensker fra Bohuslen, der for omkring 25 Aar siden begyndte bankfisket udenfor Søndmøre og med Station i Aalesund. Fisket gik heldigt, og Tallet af svenske Skøiter øgedes aarlig. Handelsmænd i Aalesund kjøbte Fisken rund. Lidt efter hvert begyndte aalesundske Handelsmænd at indkjøbe Svenskeskøiter og lade disse bemandede, først med svenske Fiskere alene og senere med Svensker og Nordmænd om hinanden, nu næsten udelukkende med Nordmænd. Antallet af Skøiter øgedes aarlig, og begyndte nu de aalesundske Handelsmænad at lade Skøiter bygge dels paa Værfterne i Aalesund og dels paa et Værft i Vestenø i Romsdal.

Efter nogle Aars Forløb blev de svenske Skøiter fortrængte og ligesaa et Par franske og danske Skøiter, saa at de søndmørske Skøiter nu raader alene derude paa Bankerne. Skøiterne har en Størrelse fra 50 Tons med en Besætning af 14 à 16 Mand og ned til nogle faa Tons med 5 à 6 Mands Besætning. De største Skøiter kan koste indtil Kr. 20.000,00 og med Udrustning Kr. 25.000,00. De mindre Skøiter koster ned til Kr. 3000,00 og med Udrustning indtil Kr. 5000,00. Et mindre Dampskib, der viste sig meget vel skikket til Bankfisket, kostede i Indkjøb Kr. 14.000,00 og Udrustningen henved Kr. 2000,00; dette Skib var temmelig fladbundet og havde en Længde af 25 Alen og Bredde af 4 1/2 Alen. Skøitebesætningen bestaar av Styrmanden eller «bedst Mand», som det hedder, der tillige er Kjendtmand, og Resten dels af Hellots- og dels Halvlottesmænd samt paa de større Skøiter dertil af nogle saakaldte Dragere. Dragerne fisker med Snøre fra selve Skibet og beholder sin Fangst selv. Til Gengjæld er de forpligtede til at være behjælpelige ombord med alt Arbeide, samt passe Skibet, naar Besætningen er ude i Baadene beskjæftiget med at sætte og drage Linerne. Prisen på Skjøitefisken [sic] bestemmes af Kjøberne af Rundfisk, men kan undergaa adskillige Afvigelser. Skøiteudrederne i Aalesund er selv Fiskehandlere, hvorfor de selv beholder Fangsten, hvoraf Kveien straks lægges i Iskassen og sendes til England, medens den øvrige Fangst, bestaaende af Lange, Brosme og Torske beredes til Klipfisk. Eierne af Skøiterne beholder af Fangsten fra 1/2 og ned til 2 Mands Lot efter Skibets Størrelse og Udrustning. Dette beror jo ogsaa meget paa den Del, Besætningen tager i Udrustningen. De største Skøiter kan i Vinterfisket have en Fangst af 400 à 50000 Fisk. De mindre 15 à 20000.

En kontrakt med en Lottemand paa en Skøite opsættes altid skriftlig og affattes saaledes:

Undertegnede N.N. erkjender herved at have forhyret sig med Fiskeskøiten N.N., Skipper N.N., som Hellotmand pa almindelige Betingelser og med Forpligtelse at indtræffe her seneste 1ste Februar og være med, til Fisket af Skipperen erklæres endt. Fangsten leveres til Hr. N.N. til den i Aalesund almindelig gjældende Pris. Som Forskud modtaget af Hr. N.N. Kr….

Aalesund…. N.N.

Skøiternes Sommerfiske

Skøiterne driver foruden Vinterfisket ogsaa Sommerfisket ude paa Bankerne i Mai, Juni, Juli og August Maaned lige til 10 à 12 Mile fra Land. I de sidste Par Aar er Skøiterne blevne forsynede med Agn en à to Gange i Ugen ved, at et mindre Dampskib løber ud paa Havet med Agnforsyning og henter Fangsten af Kveite tilbage, der da uopholdelig bliver lagt i Iskasser og afskibet snarest mulig, som allerede ovenfor antydet. Skøiterne fortsætter imidlertid Fisket, indtil de finder det nødvendigt at seile ind med Fangsten, der bestaar af Lange, Brosme og tildels Torsk. Skøiterne fra Landdistriktet leverer om Sommeren i Regelen sin Fangst i Aalesund rund. I de sidste Aar har ogsaa 3 Dampskibe deltaget baade i Vinterfisket og Sommerfisket fra Aalesund. Det er den almindelige Mening, at baade Skøiter og Dampskibe maa deltage i Sommerfisket, forat Skibe og Udrustning kan svare Regning. I 1886 seilede fra Aalesund 77 Skøiter med en Besætning af 689 Mand. Dette Tal er nu adskillig forøget, saa at der denne Vinter (1888) deltager over 100 Skøiter i Vinterfisket, hvoraf en større Del tilhører Landdistriktet. De Skøiter, der tilhører Landdistrikterne, er byggede dels for egne Penge og dels ved Laan i Sparebankerne og vistnok ogsaa for en Del ved Forskud af aalesundske Kjøbmænd.

Det er nok den almindelige Mening, at de Mindre Skøiter lønner sig bedst.

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *