Meny Lukk

Forliset utom Nøre-Vartdal i 1864

Strax før Fisket [indtraf] en Ulykke, idet en Kone, der i Forening med sin Svigerfader havde været paa en af de nærmeste Gaarde for at besøge sin dødssyge Broder, druknede paa Tilbagevejen. Manden blev kun med Nød reddet af nogle Folk fra Nørevartdal som havde Aandsnærværelse og Mod nok til i den rasende Storm at tage en forhaandenværende Færing og øjeblikkelig komme de Forulykkede til Hjælp. Konen, der boede paa Masdal, var Moder til tre smaa Børn, der bitterlig begræde Tabet af sin ømme Plejerske. 2 Dage efter døde den Forulykkedes Broder; idet man var ifærd med at lægge ham i Ligkisten, indløb Budskab om, at Søsteren var druknet, hvilket for den gamle Fader og hans tvende tilbagelævende Børn var saare tungt. (Or Aftenbladet, 11. mai 1864 (ei avis som 1855-81 kom ut i hovudstaden)).

Pernille Berntsdotter Masdal omkom 3. januar 1864, broren Rasmus Berntsson Årset døydde den 5. januar. «Ei vindbye kvelvde båten», skriv Andreas Vartdal (s. 15 i Minne frå Vartdalstranda 1999). Han legg til at Lars «kom seg opp på kolvet og vart berga.» Svigerfaren Lars Andersson Masdal (Anders-Lars) var fødd i 1799 og døydde i 1899, eit halvår før han ville ha runda 100. Bernt Rasmusson Årset (1790-1882) var den «gamle fader», hans attlevande born Guttorm Berntsson Øye og plassemannen Daniel Årset i Porsen.

Kven redningsmennene var, kjenner eg ikkje til. Mykje truleg var det unge vaksne, ugifte karar i klyngjetunet. Steina-Joans, Nils-Pe og dei tre brørne i Sæssnilsgarden; Hans, Ola, Martinus vert då dei som peikar seg ut.